Problemer med paletblade – sådan redder du planten

Hænger bladene? Hvide uldne pletter? Små kryb i toppen? Tag det roligt. De fleste problemer kan løses, hvis du starter i den rigtige ende. Her gennemgår vi de mest almindelige problemer med paletblade, hvordan du genkender dem, og hvad du gør ved dem.

Begynd altid med at finde ud af, HVAD det er

En tørstig plante, en druknet plante og en plante med skadedyr ser ofte helt ens ud. Behandlingerne er derimod vidt forskellige. Find derfor årsagen først.

Tre enkle tricks, der gør diagnosen lettere:

Mærk på jorden – et par centimeter nede og ikke kun på overfladen.

Kig på bladenes undersider i godt lys og gerne med lup eller mobilkameraets zoom.

Hold et hvidt stykke papir under bladene og ryst planten forsigtigt – små kryb, der falder ned, ses med det samme.

Tag gerne et billede af skaden, inden du begynder at behandle. Så kan du sammenligne bagefter og se, om behandlingen virker.

Paletbladet hænger – tørst eller rodråd?

Det her er den vigtigste forskel at finde ud af. For gætter du forkert, gør du problemet værre.

Hænger bladene, og jorden er tør? Så er det tørst. Vand, og planten kommer sig som regel inden for et par timer. Paletblade hænger hurtigt, men kommer sig lige så hurtigt. Er planten derimod tørret helt ud og har stået tør længe, er det ikke sikkert, at den kommer sig.

Hænger bladene, selv om jorden er våd? Så er det med største sandsynlighed rodråd. Det lumske er, at planten ser tørstig ud. Men mere vand gør det faktisk værre. Rodråd opstår, når rødderne står vådt for længe. Ofte skyldes det kompakt jord eller en potte uden hul i bunden. Angrebet væv bliver brunt, blødt og ofte slimet.

Sådan redder du en plante med rodråd:

1. Grav planten op og skyl rødderne.

2. Skær alt væk, der er brunt og blødt. Sunde rødder er lyse og faste.

3. Plant om i frisk, luftig jord i en ren potte med hul i bunden.

4. Vand sparsomt, indtil planten vokser igen.

Er stænglen angrebet? Beskær hårdt ned til sundt væv, eller tag sunde stiklinger fra toppene og smid moderplanten ud. Om vinteren er overvanding den mest almindelige dødsårsag for paletblade. En plante i vinterhvile drikker kun en brøkdel af, hvad den gjorde om sommeren. Den, der fortsætter med at vande i samme tempo, drukner rødderne.

Paletbladet taber blade

Taber din plante blade om efteråret og vinteren, er det som regel helt normalt. Når lyset ikke rækker, skiller planten sig af med gamle blade og lægger kræfterne i dem, der er tilbage. Grenene kan blive ret bare, men planten hviler og er ikke ved at dø. Stil planten i dit lyseste vindue, vand sparsomt og vent på foråret. Eller giv den vækstlys, så fortsætter den med at vokse. Hvordan du hjælper dine paletblade gennem vinteren, finder du i Paletblad om vinteren.

Taber planten blade midt i sæsonen, er det derimod et tegn på, at noget er galt. Undersøg tre ting:

Vandingen – både for meget og for lidt vand får planten til at tabe blade.

Potten – vokser rødderne ud gennem drænhullerne, er det tid til at plante om.

Bladenes undersider – skadedyr gemmer sig oftest dér.

Gule blade eller brune kanter?

Som en tommelfingerregel:

Gule blade – skyldes oftest overvanding, næringsmangel eller lysmangel.

Brune, tørre bladkanter – kommer oftest af udtørring eller for stærk sol.

Brune, bløde pletter, der breder sig – så er det bladsvamp. Fjern angrebne blade, lad jorden tørre op mellem vandingerne, og giv planterne luft omkring sig.

Skadedyr på paletblade – de mest almindelige kryb

Hvis dine paletblade får skadedyr, kommer smitten oftest med en ny plante eller stikling. Husk også, at bladene er følsomme over for sprøjtning. Brug milde midler som sæbeopløsning. En enkel opskrift er en halv deciliter brun sæbe pr. liter vand. Sprøjt om morgenen eller aftenen, da våde blade kan svides i direkte sol. Test på et enkelt blad først.

Trips – sølvfarvede, tørre pletter på bladene med små sorte prikker, som er krybenes efterladenskaber. Selve krybet er 1–2 mm, smalt og flyvende. Isolér planten, skyl begge bladsider, og sprøjt med sæbeopløsning. Sprøjt gerne naboplanterne forebyggende også. De kan være angrebet, uden at det ses. Et trick er at binde en plastikpose om planten et par timer efter behandlingen, så midlet når at gøre sit arbejde. Gentag behandlingen efter et par uger. Æggene sidder beskyttet inde i bladvævet, og derfor er én behandling aldrig nok. Mod trips kan du også bestille nyttedyret rovmider, som virker bedst tidligt i angrebet.

Spindemider – masser af små lyse prikker, matte blade og på et senere tidspunkt også et tyndt hvidt spind på undersiderne. Spul undersiderne hårdt, tør af med en mikrofiberklud, og behandl med sæbeopløsning. Spindemider trives i varm og tør luft, så højere luftfugtighed modvirker dem. Du kan også bestille nyttedyret rovmider, som æder spindemider.

Dværgvækst – mider i toppene. Holder planten op med at vokse? Bliver de nye blade små, hårde og læderagtige? Udebliver farven? Så sidder der sandsynligvis mider i topskuddene. De er for små til at se uden kraftig forstørrelse. Klip angrebne toppe af, og behandl gentagne gange i to til tre uger med bladglansmiddel, der indeholder paraffinolie. Bladglansmiddel er en spray, der bruges til at gøre bladene blanke, og den findes i havecentre. Olien trænger ind i topskuddene og kvæler miderne. En hård nedklipning giver ofte sund genvækst.

Bladlus – grønne lus på undersider og topskud. Fjern angrebne blade. Har lusene spredt sig over hele planten? Brus den af, og behandl med sæbeopløsning hver anden uge, indtil angrebet er væk.

Mellus – små hvide flyvende lus, der formerer sig hurtigt i et varmt og tørt miljø. Sprøjt sæbeopløsning grundigt over hele planten, især på bladundersiderne og i topskuddene, hvor æg og larver sidder. Gentag efter to uger.

Sørgemyg – små sorte myg ved jordoverfladen. Larverne bor i fugtig jord og går mest efter såning og småplanter. Det mest effektive modmiddel er nyttedyret nematoder, som bekæmper larverne nede i jorden. Lad jordoverfladen tørre mellem vandingerne, da æggene kræver fugt, sæt gule limfælder, som fanger de voksne myg, og læg gerne perlite eller grus på overfladen.

Uldlus – små gråhvide kryb, der ligner bænkebidere og bygger hvid uld på bladene. Prik dem væk med en vatpind dyppet i en blanding af lige dele husholdningssprit, brun sæbe og varmt vand. Gentag hver anden uge. Det virker, når angrebet er lille. Har lusene spredt sig, skal hele planten sprøjtes med sæbeopløsning flere gange med en uges mellemrum. Du kan også bestille nyttedyret Cryptolaemus, en mariehøne, hvis larver æder uldlusene. En hårdt angrebet plante er ofte nemmest at smide ud.

Hvid uld – meldug eller uldlus?

To helt forskellige problemer, der er nemme at forveksle:

Meldug – en svampesygdom, der viser sig som en jævn, hvidpudret belægning på blade og stængel. Den er mest almindelig ved temperaturskiftene forår og efterår. Fjern angrebne blade, forbedr luftcirkulationen, giv mindre næring et stykke tid, og behandl med et svovlbaseret middel som Kumulus.

Uldlus – dyr, der bygger uld, som ligner små vattotter. I totterne finder du selve lusene. Behandlingen finder du i listen ovenfor.

Kig godt efter for at skelne dem fra hinanden. Ser du kryb, er det uldlus, og er det et jævnt pudder, er det meldug.

Når planten ikke kan reddes

Får bladene runde pletter i ringmønstre eller marmorerede mønstre i forskellige farver, kan det være INSV-virus. Virussen spredes af trips. Der findes desværre ingen kur. Smid planten ud, og hold naboplanterne i karantæne. Det samme gælder svære angreb af topskudsmider, hvis du har mange planter. Nogle gange er det billigere at smide én plante ud end at risikere at smitte resten af dine planter.

Forebyg – billigere end at behandle

Køb fra seriøse sælgere – så er risikoen for skadedyr mindst.

Køb af så få forskellige sælgere som muligt – hver ny sælger er en ny vej ind for skadedyr. Køb hellere flere stiklinger fra én og samme.

Karantæne for alle nytilkomne. Lad nye planter stå for sig selv, og inspicér dem regelmæssigt. Det almindelige råd er en til to uger. Erfarne samlere holder karantænen i to til tre måneder, fordi midernes livscyklusser er lange, og blinde passagerer ofte følger med, netop når du køber planter i butikker. Jo flere planter du skal beskytte, desto længere bør karantænen være.

Tjek undersiderne, når du alligevel vander. Tidlige angreb er nemme at stoppe og kan ofte ganske enkelt klippes væk.

Dyrk selv fra frø – skadedyr følger med planter og stiklinger, aldrig med frø. Hos os finder du frø til over 70 sorter paletblad.

Artiklar