Beskæring af paletblad
Paletblad skal klippes ned for at gøre planterne mere buskede – gerne så langt ned som muligt. Du skal altid klippe over et bladpar. Der, hvor du klipper, vil planten holde op med at vokse opad og i stedet forgrene sig i to nye grene ved bladparret. Jo mere du klipper, jo flere grene dannes der, og jo mere busket bliver planten!
Hvis din plante begynder at blomstre, kan du forsøge at stoppe blomstringen ved at klippe blomsterknopperne af. Klip to bladpar under blomsterknopperne. Plantens fine farver holder længere, hvis du forhindrer den i at blomstre.